Hash – få mere af vide her

Hash har været meget populært førhen, og det er det stadig. Næsten halvdelen af unge mellem 16-24 har prøvet at ryge hash før. Forbruget af hash er steget nogle få procent inde for de sidste 9 år. Det er et meget vanedannende stof, hvilket let gør at folk bliver afhængige af det.

Hvad er hash?

Hash er en af de forskellige slags cannabis. Det er presset sammen til en klump af plantedele og bindedele. Det indeholder 10-40% THC, som er det der gør en ”høj”. Hash indeholder også CBD, som er et stof, der giver psykiske symptomer. Det spiller en stor rolle, i den negative virkning, da det giver fx. angst.

Det indtages oftest ved at ryge det, da det er den mest effektive og hurtige måde at mærke effekterne på, men kan også puttes i kager eller andet spiseligt eller drikkeligt. Hvis man ryger det, kan det mærkes efter få minutter, hvorimod indtagelse gennem munden først giver effekterne efter ca. en time.

Hvordan virker hash?

Det kan give meget forskellige effekter, da oplevelsen hos de forskellige individer kan variere. Nogle oplever at man får en masse energi, er glad og griner rigtig meget. Hvor andre kan få en mere sløvende fornemmelse, så man bliver mere afslappet og træt. Det kan være med til at hjælpe på fx. angst hos nogle, da den dæmper de stressende følelser og tanker. Man kan få en langsom reaktions evne, og det kan give ubalance, når man går.

Men det kan også variere alt efter hvem man er sammen med, hvilken situation man er i, eller hvordan man har det før indtagelsen. Så kommer det selvfølgelig også an på, hvor meget man indtager af det, da en for høj indtagelse oftere giver negative reaktioner.

Det første man oplever, er tørhed i øjne og mund, og hurtigere hjertebankning. Herefter vil man få en følelse af glæde, og at man er afslappet, at man har ingen spændinger eller dårlige tanker. Generelt bare en følelse af men har det godt. Her vil nogle også have en følelse, af man tænker bedre. Ens oplevelse af lyde, farver, og tid kan ændres.

Konsekvenserne af hash indtagelse

Selvom det lyder, som om hash har en masse positive effekter, så er der rigtig mange konsekvenser, ved at indtage det. Især hvis man indtager det ofte, eller er afhængig af det. Hash er meget vanedannende, og gør at man efter få gange at have prøvet det, vil prøve det igen og igen, fordi det giver de her rare følelser.

Men har man pludselig fået en for høj dosis, kan det være med til at give angstanfald, ekstrem paranoia og en forringelse af virkeligheden. Selvom man ikke kan dø af en for høj dosis, kan man få psykoser, de kan være kortvarigere, eller vare i flere dage, uger eller endda måneder. Det er ofte følelsen af at blive overvåget, eller at alle er ude på at gøre en ondt.

Folk der ofte indtager det vil opleve at have en dårlig hukommelse, have svært ved at sove, eller at få migræne. Det kan være med til at give kræft, ADHD eller andre sygdomme.

Behandling af hash afhængighed

Behandlingen af hashafhængighed foregår, som mange andre behandlinger. Der vil være mulighed for at få behandling i et misbrugscenter, ved fx. døgnbehandling, hvor der kan fås hjælp fra rådgivere, terapeuter og læger. Du vil blive tilbudt abstinensdæmpende medicin. Du kan få behandling hjemmefra efter dine behov, hvis det passer dig bedre. Og der vil blive tilbudt familieterapi og terapi til dig. Der kan være forskellige aktiviteter, som hjælp til et liv uden afhængigheden. Et liv uden hash.