Er haven gjort sommerklar?

Alle hus- og haveejere elsker sommerhalvåret. Det er her man for alvor kan få glæde af haven. Uanset størrelsen af din have, er der dog nogle årlige forberedelser man må gøre sig, når sommeren står for døren. Dette for at den rigtig kan blive sommerklar og tage sig ud fra sin bedste side. Her må der tænkes på både det visuelle og det praktiske element, ligesom der skal holdes for øje, at haven skal kunne bruges i al slags vejr. Prioritér din tid og nyd haven – læs med nedenfor.

Derfor er forberedelse nødvendig

Forberedelse af haven inden sommerperioden starter er vigtig. Det er nemlig her buske og træer skal beskæres, så de kan tage sig bedst muligt ud om sommeren. Forberedelse er ligeledes nødvendig for at du ikke skal bruge al for mange anstrengelser når sommeren først er der, men at du i stedet kan nyde haven.

Det visuelle haveelement

Det visuelle element i haven har stor betydning. Det betyder nemlig at der er noget flot at se på. Som nævnt, skal træer og buske beskæres årligt for visuelt at fremstå pænest. Derudover skal man indtænke belægninger og overflader. Det kan fx være at der skal fjernes alger og snavs på fliser ligesom der om efteråret skal rives blade. Der er masser af visuelle ting at tage fat på. Det kan ligeledes gælde den indretning af haven du vælger.

Det praktiske haveelement

Praktik er vigtigt i haven, for at den kan bruges optimalt. Det kan fx ikke nytte noget at det hele er flot, hvis man dårlig tør røre sig. Det kan fx være praktisk at have blomster, krydderurter m.m. i krukker og højbede. Det er nemmest at holde. Derudover handler det praktiske element også om hvor meget tid du har. Har du en travl hverdag med arbejde, familie og fritidsaktiviteter er der måske ikke så meget tid til at luge ukrudt. I så fald kan det være nødvendigt at have mere græs end bede.

Brug haven i al slags vejr

Det er vigtigt at haven kan bruges i al slags vejr henover sommeren, for at få mest muligt ud af den. Det kan fx være at du skal have en overdækket terrasse du kan sidde indenunder i regnvejr, eller en god anvendelig markise du kan anvende ved høj sol. Det kan ligeledes være at du har mulighed for at anlægge terrasser på forskellige sider af huset så du kan rykke rundt på hvor du vil sidde i forhold til vindretning.

Prioritér tiden og nyd haven
Haven skal nydes mest muligt. Måske nyder du den faktisk, når du luger ukrudt. Det kan også være at du nyder den bedre fra solsengen i solen. I bund og grund handler det om at prioritere tiden. Her kan det praktiske element inddrages, men du kan også overveje at ansætte havehjælp til at passe de mest tidskrævende processer i haven. Man kan få hjælp til at alt lige fra hækkeklip til græsslåning. Du bør blot prioritere så det passer til dig.